Top 10 bloggere inden for fashion til damer

Hvor finder du inspiration, når det kommer til mode og fashion til damer? Er det på strøgturen, i et modemagasin eller måske noget helt tredje? 

Når man ser, hvad andre har af smart tøj, kan man hurtigt få mange gode idéer til, hvad næste køb til garderoben skal være - eller måske ny inspiration til, hvordan man kan bruge noget af det tøj man har på nye måder. 

En fantastisk måde at få ny inspiration og samtidig være med på det sidste nye på er gennem modebloggere. 

Så mange modebloggere - hvordan finder man sin favorit?

Bare i Danmark findes et væld af modeblogs på både hjemmesider og Instagram, der bugner med inspiration og nye idéer til fashion til damer. Det kan dog lynhurtigt blive uoverskueligt, for der er så mange at vælge i mellem, og hvordan finder man en blogger med en stil, man kan lide?

Vi har skilt fårene fra bukkene, og her får du vores top 10 over bloggere inden for fashion til damer. De fleste bloggere er danske, men der har sneget sig en enkelt eller to udenlandske blogs med. 

Og bare rolig - der er noget for enhver på vores liste, hvor du finder alt fra det spraglede til det klassisk, skandinaviske (Og så har der måske også sneget sig en enkelt beautyblog med). 


#1 Emily Salomon - Livsstilsblog med mere

På Emily Salomons blog Emilysalomon.dk bliver du budt indenfor i et feminint og tidløst univers i fine, lyse farver. Emilys stil er feminin, og du kommer til at se mange kjoler og nederdele, der styles med sneakers og habitjakker - for at give looket lidt kant.

Emilys stil er klassisk men stadig legende - og så er hun ikke farveforskrækket. Hendes stil beskrives nok bedst som skandinavisk cool med et feminint og farverigt tvist, der altid ser skødesløst og chic ud. 

På bloggen er der masser af mode, men Emily deler også ud af sine livserfaringer såvel som beauty- og hårtricks. 

#2 Fredesblog - Fashion på den sjove, afslappede måde

Fredesblog.dk handler det hele om sneakers, casual og afslappet mode, nemme skønhedsrutiner og gode outfits. Bag bloggen er Frederikke, der omtaler sig selv om københavner helt til benet, og hendes stil er frem for alt casual og cool. 

På bloggen kan du derfor forvente masser af praktisk og smart fodtøj såvel som enkle og tidløse silhuetter, der passer i en travl hverdag - men som stadig er elegante og ikke mindst moderigtige. 

# 3 Rockpaperdresses - En klassisk modeblog med et flowerpower tvist

Rendyrkede modeblogs er efterhånden svære at støve op, da meget af det, der førhen var kendt som blogs, har rykket teltpælene op og udskiftet det teksttunge univers med Instagram.  

Men Rockpaperdresses er en af de få modeblogs, der er tilbage - og det gør ikke spor, for vi er vilde med det univers, Cathrine Wichmand har bygget op!

På Rockpaperdresses.dk er der masser af inspiration at hente i alt fra boligindretning til mode og skønhed. Cathrines stil er feminin og til den spraglede side med plads til både sneakers, pailletter og blomsterprint. 

#4 Johanne Kohlmetz - Nyt møder gammelt

Johanne Kohlmetz er en af de yngre bloggere, der har fundet vej på vores liste - men vi synes alligevel, hun skulle med. Johanne er nemlig rigtig god til at blande genbrugsfund med nye, moderne styles - og resultatet er fint, feminint, moderne og ikke mindst en mere bæredygtig løsning på mode. 

Johanne har hang til de retro styles, og når man ser hendes garderobe, kan man hurtigt forveksle den med Olsenbandens Yvonnes! Er du til farver, smukke og unikke prints, genbrugsfund og fine, puderrosa farver, vil du elske Johannes stil. 

#5 Pudderdåserne - Skønhedstips, der er til at forstå

Som vi nævnte tidligere, er der en enkelt beautyblog, der fandt vej på vores liste - vi kunne simpelthen ikke lade være! Pudderdåsernes blog har efterhånden en del år på bagen, og for os er deres blog nærmest biblen, når det kommer til skønhed og skønhedsprodukter. 

Pudderdåserne forklarer skønhed, cremer og makeup, så det er til at forstå - og det elsker vi (og en hel masse andre danskere, der ligesom os følger deres blog tæt). Pudderdåserne er Danmarks kritiske skønhedsblog, og på deres blog finder du masser af gode råd, tips, tricks og ikke mindst ærlige anmeldelser. 

#6 Pernille Teisbæk - Skandinavisk cool

Er du vild med de simple skandinaviske silhuetter og tidløse klassikere? Så er Pernille Teisbæk garanteret lige din kop te. 

Pernille er bestemt ikke ny inden for blogverden, og hendes blog Look De Pernille var anerkendt verden over. I dag er bloggen dog lukket ned, men du kan stadig lade dig inspirere af Pernilles klassiske silhuetter og skødesløse looks ala fransk chic på hendes Instagram @pernilleteisbaek

#7 Accidental Icon - Mode for de modne

Lynn Slater er geniet bag modebloggen Accidental Icon, der så dagens lys, fordi Lynn var træt af, der var så få modeblogs til kvinder på den anden side af 50. Så Lynn tog opgaven på sig, og i dag læses hendes modeblog af kvinder og modeinteresserede verden over. 

Lynn er ikke bange for at eksperimentere med sin stil, men fælles for hendes outfits er, at hun elsker at lege med at sætte det feminine og det maskuline mod hinanden - alt sammen oftest i helt klassiske og tidløse silhuetter. Man kan næsten ikke undgå at lade sig inspirere, når Lynn Slater giver den gas med sin garderobe!

#8 Helene Skytte - Modebilleder fra hverdag og store events

Helene Skyttes Instagram er fyldt med billeder fra både hverdagen og de helt store modeevents. Helene er designer og Gannis PR-manager, så du kan komme helt tæt på den danske modegigant såvel som Helenes personlige stil. 

Helene Skyttes stil er afslappet og fuld af hverdagsstyles, der er lige til at stjæle. Leder du efter inspiration til mode til arbejdet eller lignende, vil Helene hurtigt blive en favorit - hun er nemlig mester i at sammensætte smarte og praktiske outfits, der giver stil til hverdagen. 

#9 Cecilie Thorsmark - Highfashion og elegante snit

Cecilie Thorsmarks Instagram er fuld af inspiration til dig, der kan lide interessante silhuetter. På Cecilies Instagram kan du komme med på forreste række til de største modeshows - men du får også en masse inspiration til hverdagslooks. 

Cecilies Thorsmarks stil er præget af klassiske og elegante silhuetter, bløde materialer og smukke kjoler. Cecilies stil er moden og afbalanceret, så der er inspiration for kvinder i alle aldre. 

#10 Femina - Mode for kvinder i alle aldre

Den sidste blog på vores liste er lidt en snyder - det er nemlig Instagram-profilen for et helt blad, men ingen top ti uden Feminas profil. Her er der nemlig noget for alle, og de giver dig gode opskrifter på lækre retter, tips og tricks til simple beautyrutiner såvel som inspiration til sæsonens bedste køb. 

Stilen er afdæmpet og skandinavisk, og fra tid til anden får du også inspiration fra nogle af Danmarks mest stilede kvinder.


Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.